3. RC Hobby

 

 

Billeder fra gamle RCdage !!

Link til mine Byggetips!!

Lama  SA318B, billeder af Jet helikopter.

                                                               

 

Jeg startede med linestyrede modelfly, da jeg var 13 år, og ved en af de første flyvninger, var jeg ved at slå min mors gamle tante ihjel, så nu er det sagt, modelflyvning er ikke ufarligt, det er faktisk noget legetøj, der skal anvendes med megen omtanke.

 

Linestyret fly var det første,og propeller er skarpe, så læg mærke til plaster på tommelfingeren, jeg husker det stadig.

Min søster ser interesseret til (Billede er taget omkring 1963)

 

Jeg fløj gennem flere år fastvingede RC modeller, i forskellig størrelse, med 2 og 4 takts metanol motorer, og sluttede af med en Christen Eagle med en 70 ccm. benzin motor, det var stort på det tidspunkt.

 

Da støjreglerne blev mig for meget, valgte jeg at holde pause, og det holdt så ved indtil april 2007, hvor jeg syntes der skulle ske noget igen, og det blev så RC helikopter, først El. og nu med brændstofmotor, og turbine, helt fantastisk lyd og lugt en modeltrubine giver.

 

Mange spørger om det er svært at flyve et fastvinget modelfly, dette kan jeg svare ja til, men helikopter, ja det er endnu sværere, forestil dig at stå på en fodbold, den vil i alle retninger, således er det med en helikopter, så tungen skal holdes lige i munden.

 

Begyndertips:

Meld dig ind i en modelflyveklub, hvor der kommer helikopterpiloter, og det gør der her: Filskov Modelflyveklub

Men forvent nu ikke, at Klubmedlemmerne gør alt arbejdet for dig, det gør de ikke, du skal selv gøre tingene, og yde en indsats, men de kan give dig gode tips og gode råd til, hvordan du kommer videre i forløbet.

Klubber i nærheden af dig selv, kan du finde ved, at klikke her: Modelflyvning Danmark og er du medlem af Modelflyvning Danmark er du også forsikret, de fleste klubber kærver et medlemsskab af Modelflyvning Danmark, netop for at man er sikker på at forsikringen er iorden. Det er ikke en helt ufarlig hobby, men det siger vist sig selv.

Der skal bruges rigtig mange timer, inden man flyver med en model helikopter af den rigtige type, hvis hovedet ikke følger med, og du ikke retter dig lidt eller meget efter disse råd jeg her beskriver, ja så er det dømt til, at det går galt, og det er så et af de steder jeg vil give 100% garanti, og det koster tid og penge naturligvis, for ned det kommer det altid, det er så blot hastighed jorden rammes med, der har betydning.

Nå men der er jo ikke lommer i det sidste tøj vi skal have på, så det går vel. Drengene skal jo have det sjovt.

Men hvis jeg skal komme med en lille fidus til begyndere, så start med, at holde jer bag modellen, og bliv der, hæv modellen op i max. 1 meters højde, og bliv ved med det i 10 timer, måske meget længere tid, der er jo forskel fra person til person, unge mennesker, lære det meget hurtigere end ældre.

Hvis helikopteren vil kommer for langt væk fra dig, så gå ud og hent modellen tilbage til udgangspunketet, og start forfra, det skal du sikkert gøre rigtig mange gange, og mange opgiver så her, og bliver træt af det. Det er jo så blot fordi interessen ikke er til stede mere, og så stopper du bare med det, så du ikke får dårlige nerver af det.

Når du så syntes, at du magter denne øvelse, flyv så lidt til højre og lidt til venstre, men stadig med bagenden ind mod dig selv, og stadig i en lav højde, og når du så magter det, ja så er du nået dertil, hvor du kan sætte helikopteren lidt højre op.

Ja og til sidst er du helt dus med det, og kan begynde at flyve lidt rundt, men alt efter, hvad man har nerver til. Men en ting skal man være i besidelse af, nemlig tålmodighed, har du ikke det, så lad den her hobby ligge, og find noget andet, at beskæftige dig med, så enkelt kan det siges.

Men er du i besidelse af tålmodighed og gode nerver, og har interessen, og håndelaget for brug af et stykke værktøj, for en reparation i ny og næ undgår man ikke, så er det blot af kommme igang.

Udstyr kan købes her: Rotordiscen, beliggende vest for Vejle, der har de sagerne.

 

 

 

                                                                 Modellerne er Raptor 50, fra firmaet Thunder Tiger. 

 

 

Helikopter projekt, som ikke er blevet færdig.

 

  

Vario Trainer Benzin 

 

  

                          Vario Trainer, 2 meter i længde og 1,8 meter i rotordiameter, med 23 ccm. benzin motor.

Så blev den malet gul, så mine gamle øjne bedre kan se den i luften.

 

 

Mekanikken på Vario Trainer, der er al den mekanik, som jeg syntes er så fasinerende.

Radioteknik, Motorlære, Træsløjd, Metalsløjd, og alt spiller sammen, så det går op i en højre enhed.

 

 


 

Scorpion, dansk produceret helikopter, flyver helt fantastisk.

 

 

MD530 og Ecureuil begge i Raptor mekanik.

 

LAMA SA-315B

Tekniske data for modellen:

Byggesæt fabrikat: Vario Helicopter, Tyskland

Rotordiameter: 2,5 meter.

Vægt: 20,7 Kg.

Turbinen: Jakadofsky JetEngines, Østrig. Turbinen yder 6,5 Hk. ved 93000 omdrejninger pr. minut, som giver ca. 850 omdrejninger på rotorbladene pr. minut (tomgang ca. 28000).

Fjernstyrring:  Futaba. T18MZ, 2,4 GHz.

Lidt historie om forbilledet Lama SA-315B:

Denne type har stadig højderekorden for helikopter, idet den i 1972, kun med piloten ombord, kom op i 12.442 meter, der siges, at piloten fik amputeret to fingre efter bedriften, p.g.a. forfrysninger.

Man ser af og til denne type helikopter, blive brugt i katastrofe områder til brandslukning, og redning, men også, hvis der skal leveres byggematerialer i et bjergområde, den har en helt fantastisk bæreevne. Det er ikke uden grund, at den kaldes, den flyvende kran.

Link til den virkelige verden, det er iøvrigt det firmaes Lama, jeg har ladet mig inspireret af (Air Walser har skiftet logo siden jeg byggede modellen). http://www.airwalser.com/lama.html

Her er Lamaen i 1:1

Lama i Afrika 1:1 (dette er forbilledet)

En hel masse teknik indgår naturligvis i en sådan model, som vejer ca. 21 Kg. den skal være godkendt, hvis man vil flyve med den også, (og det er den så) da den vejer mere end det generelle tilladte, som er max. 7 Kg.

Man skal iøvrigt have certifikat (og det har drengen så også taget) for at flyve en så stor model, og så skal der flyves fra en godkendt flyveplads, hvor så ansvarsforsikringen, via Modelflyvning Danmark går ind og dækker evt. forvoldte skader, så der er flere ting der skal være iorden, inden man begiver sig i kast med legetøjet.

Men tøv ikke, hvis du nu har fået lysten til en meget spændende hobby, så er der hjælp at hente her hos undertegnede, jeg har lært mange, at flyve med modeller, men jeg rører helst ikke en fastvinget model længere, det er kun det med roterende vinger, der røres ved.

Ja selv min søde kone Kirsten lærte jeg, at kende på Lystrup Modelflyveplads, og det er så blevet til mere end 30 år, og der er ingen spørgsmål til, når jeg skal ud på flyvepladsen, eller i værkstedet.

En rigtig god ting er, at respektere det enkelte menneskes interesser, man kan godt have, hver sin interesse, så slider man heller ikke så meget på hinnanden, og man kan måske opnå det, du går og drømmer om,  inden det er for sent.


              Her er Lamaen i 1:1

Lama i Afrika 1:1 (dette er forbilledet)

SE flere billeder her

                                              Overisning af rotorblad på Lama

                                     Overisning af rotorblad på Lama

Deltagerne i Storhelikopter seminar, på Filskov 2009.

____________________________________________________________________

 

RC modelbiler

 

RC biler har jeg også leget med tidligere, men nu er min søn og jeg faktisk gået helt amok, på disse, ja legetøj har jeg altid været glad for, ingen bløde pakker tak.

 

 

 

FG Stadium Ford, med 23 ccm. benzin motor.

 


 

 

 

Alu opdateret fortøj

Nu også med skivebremser i for.

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hobby transportmidlet  lige for tiden

MERCEDES VITO årg. 1999

 Vito nu klar med markise

Vito nu med markise

Så kan morgenkaffen nydes i tørrevejr.

Skinnen fastgjort i tagbøjlen